Om koret

CANTO NOVO

KORET

KORET KORT

 

Canto Novo er et blandet kor beståede af 30-35 sangglade medlemmer, som har fundet et fællesskab i at prøve kræfter med alt fra klassisk over viser til pop/rock og jazz - på latin, engelsk, fransk, dansk, svensk og tysk, ja sågar zulu. Korets særkende er, at vi helst synger alle genrer.

Fællesskab er et nøgleord i korets samvær. I Canto Novo søges dette blandt andet gennem korweekender og kortræf, der altid har stor tilslutning og prioritet hos korets travle medlemmer.

BESTYRELSE

 

Formand: Birgitte Gissel

Kasserer: Carsten Stidsen

Medlem: Anniebeth Vestersøe

Medlem: Christen Maarup

Suppleant: Minna Bloch

Korets historie

Fra Feroce Novo til Canto Novo

  

Canto Novo Koret hed oprindelig Feroce Novo og har – som navnet antyder – fra starten haft en tilknytning til Novo Nordisk. Faktisk var koret et firmakor i samarbejde med Ferrosan og bestod oprindelig – som så mange kor – udelukkende af kvinder. Ildsjæle har gennem årene og med skiftende dirigenter holdt fast i sangglæden og det musikalske samvær, og i 2004 overtog korets nuværende dirigent Thomas Lynnerup Jakobsen ledelsen af koret.

 

Et centralt kriterium var fra starten uomgængeligt: stabilitet. Med skiftende besætninger er udvikling svær, men med samme hold til hver træning rykker tingene hurtigt. I dag er koret næsten fordoblet i antal, og nye medlemmer skal gennem optagelsesprøve. Til gengæld er Canto Novo i dag et kompetent og velsyngende – og velfungerende – amatørkor, der stadig har rekrutteret sin største medlemsskare fra Novo Nordisk. Syngende kemiingeniører, laboranter, sygeplejesker, biokemikere og kommunikationsmedarbejdere har fundet et fællesskab i at prøve kræfter med alt fra klassisk over viser til pop/rock og jazz, på latin, engelsk, fransk, dansk, svensk, og tysk – og sågar zulu...

 

Fællesskab er et nøgleord i korets samvær. Korsang, som er sjovt og udbytterigt for andre end de syngende, kræver et velfungerende socialt miljø. I Canto Novo søges dette blandt andet gennem korweekender og kortræf, der altid har stor tilslutning og prioritet hos korets travle medlemmer.

.

Medlem af

Copyright @ All Rights Reserved